Mine rødder:     Af stikord:

Tændstikker

Tobak af en bestemt duft.

Den gode mad

Den hemmelig slikskuffe

Holde sin fødselsdag.

Den bestemt duft i huset

De kolde vintertider (sne hulen)

Være måde

De dejlig besøg ved dem

Opfinde ting        

 

Michaels Digt, fra hans rødder:

En lille dreng, kan huske nogle små ting
og det er i hovedet, som tingene kørte i ring
Det er lige fra det første blik man fik
til de lå under jorden, som var det sidste kig

Deres måde at være var varm, kærlighed og tryk

som nu var forsvundet fra mig som et sollys  
Men mine minder, historier og dufte 
som kan få mig til, at huske alt om dem

Det er lige fra den bestemt duft af tobak eller tændstik

om morgen til morgenmad, når man sidder til brodskik
Alle steder i huset ved dem, havde en bestemt duft til stede
lige fra slikskuffen, maden og rummets store brede

Når man holdte sin fødselsdag ved dem

 var det en glæde, lykke og smilede oplevelse
Det er en af disse fantastisk ting, som er ikke gemt
og det var families vigtigste efterlevelse

Juletiden kom og den hvide sne kom, som små englene

Min morfar og jeg, havde lavet en fantastisk snehule

Den var kun min og morfar var min skytsengle

Snehulen  var næsten så hård, som en klippehule

Min mormors små kager var gode og især fedtekager,
imens min morfar arbejdet med noget hemmeligt i værksted
Juleaften små hygger man med alle og spiser mange slags kager
Opfindelse var julegaven ved dem, og det var næsten lavet på et guldsmedsværksted

Nu er det forbi de gode, godhjertede og godvillig mormor og morfar,

som i dag er i jorden
Blomsten er sæt på graven og visse Deres tak

Hvor hele min familie gik i stå fra tiden af i dag.

Sangen, som jeg kan lid.

Genre:	Rock
Varighed:	3:38
Udgivet:	29-11-2008
Optagelsesår:	2008
Musik af:	Peter Sommer
Tekst af:	Peter Sommer
Tekst: Musik link: http://www.myspace.com/petersommer/music/songs/roedt-kort-27653535	Hvem du end er så velkommen i min verden Det er seks Treo om dagen og en halvt spist tallerken Det er ikke sån helt sikkert ja det er ikke sån helt sikkert nej sån hverken fugl eller fisk helt sikkert måske! Men det er som det er Det vil altid ende sån her For det er desværre sån i min sport at hvis du brokker dig får du rødt kort Verden er ru og jeg har helt fine negle Hvad har jeg dog ik gjort siden jeg kan ha det så dejligt Det er lige så lygtepælene knejser når jeg kører forbi Betaler skatten med glæde så hva mer kan man gi Det er som det er Det er som det er Lad det ikke bare ende sån her Men det er desværre sån i min sport at hvis du brokker dig får du rødt kort Og 1-2-3 hjem og sove og så på hovedet i seng Der skal drømmes drømme om natten og tjenes penge om dagen Hvornår har du sidst mødt nogen du ik ku drikke dus med Og hvornår har du sidst følt din samvittighed komme luskende Det er som det er Det er som det er Lad det ik bare ende sån her.

KAN MAN FÅ NYT LIV, END DET MAN HAR?

Hvordan kan jeg endelig skrive det her, så læserne, som er dig der læser dette her og nu. Kan få et billede og en forståelse ved den dag, hvor en lille dreng ved navn Michael bliv 13 år og følget at han havde fået et liv på ny.

Den bedste måde er nok at give læserne/dig et ” FLASBAG” i mit liv og det vil jeg gøre, så godt jeg kan huske.

Kan du huske Børnehaven de dejlige og fantastisk timer, som gik til dage og dage til måneder også måneder til år. Bare lege i sandkassen og lege hele dagen lang. Så sidst på eftermiddagen, kunne man se sine forælder der kommer og henter en med armene åbne. Prøv at glemme det billede og forstille, at du er mig den tid. Min dag starte med, at jeg skulle tidlig op kl. 6:00 og ikke noget morgenmad. Men i tøjet også bagpå min mors cykel, hvor jeg havde min lille brune bamse i min hånd og den anden lille stykke brød, som jeg kunne spise lidt af. Da jeg kom til min Børnehave, som hedder Fuglereden og lå ca. 8 km fra hvor jeg boede. Først der fik jeg rigtig morgenmad og kunne se min mor, som smuttede hurtig igen, for hun skulle på arbejdet inden kl. 7:00. Når kl. nærmer sig 7:00, kom alle de andre og jeg fik næsten altid mulighed for at lege max 30 minutter. Før der kom en taxachauffør, som der skulle kører mig til Odense. Der i Odense skulle jeg til taleundervisning, da jeg er født med et problem, som gør mig svært ved, at sige det jeg vil sige til personen. Så selv i mit hoved har det rigtig ord, men så når jeg siger det, er det altid forkert, når jeg åbnede min mund. Et sted inde i Odense, sad lille Michael, som var næsten 4 år og øvet ord, sætninger, billede sprog. Hvor imens, at alle de andre børn sad og hyggede sig, legede og tegnede mange tegninger til sine forældre. Jeg blev først kørt tilbage igen, fra Odense kl. 14 og var igen i fuglereden ca. 15 tiden. Der kunne jeg lege igen, men det var kun kort tid. Da jeg blevet hentede igen af min mor og nogle gange, skulle jeg få min mor til, at tag af sted igen eller tag ned og købe ind. Hvis man var i gang med hendes fødselsdagsgave eller ligne gave. Som de andre børn havde hele dagen til at få lavet, havde jeg kun 15 minutter for, at visse mine evner og kærlighed til min mor. Sådan gik det i mine år i børnehaven, men det skulle være værre, end det da jeg skulle starte i skolen.

Den første skoledag, skulle være hyggelig og der skulle man følge sine forældre og holde hånd med sin mor og far eller bare sin mor. For at følge sig tryk og glad for at se sin nye skole.

Michael var nu næsten 7 år. Der skulle jeg, også med en taxa, men min mor skulle ikke med. Da det kunne hun ikke pga. arbejdet (Der var heller ikke, nogle bedsteforældre eller ligne der kunne tag med) Så må Michael, igen tag af sted også på sin første skoledag. Skolen lå også i Odense, som hedder Ejbyskolen, som er del op i Høre-klasser, Tale-klasser og Alm. Folkeskole. Der kom jeg til skolen og blev sæt af. Der var mange folk der kiggede, da de så jeg var alene. Men jeg tog min nye skoletaske, som jeg var sammen med min mor over i Årup, for at købe den. (Jeg valgt den selv) Jeg gik forsigtigt, men også meget bange, i mod de folk jeg ikke kendte. Der kom en kvindelig lærer hen mod mig og sagde ”Hejsa med dig lille ven. Hvad hedder du” Jeg svaret stille Michael, men med dit taleproblem, forstod hun ikke det første gang, så jeg så ned i jorden. Da jeg ikke havde min mor, at følge tryk ved. Men hun fik det til sidst og hun spurgte om, jeg ikke havde mine forælder med, men jeg ryste på hovedet til hende. Men hun bukkede sig ned og sagde. ”Så skal jeg nok være det for dig i dag.” Så skal man tro, at det gik godt i skolen og lærer noget nyt hverdag og lege med de venner, som jeg fik igennem skolen. Desværre er der altid en mørk side, at gå i skole. (Nej det ikke lektierne) Men jeg bliv mobbet og det været i helt 7 år, den tid jeg gik i skole. Lige fra første klasse, hvor til jeg næsten skulle til at år til præst, for at blive konfirmeret. Selvfølgelig har man nogle gode oplevelser. Men jeg synet, bare det er mest de mørke sider, men husker mest. Jeg bliv både mobbet i skolen, taxa og der jeg kom fra. De der mobbede mig, kunne nemt finde på, at hive mine busker ned, for alle de andre eller sige, HVAD; HVAD! Prøv at snakke rigtig dansk. Så ham, jeg troede kunne stole på, grinte bare med de andre, hvor jeg løb væk og ønskede, at jeg måtte mistede mit liv.

Men den dag, jeg bliv 13, vendere mit liv helt på ny, ved ikke hvordan, jeg kan beskrive det. Det var et stærk lys, der skinnede lige mod mig og kunne se, at der var en dør eller en port, som åbnede sig for mig. Ved ikke om det var bare en drøm eller virkeligheden, da jeg kan huske det, også i dag. Det jeg husker er, at jeg gik ind til lyset og tror fra den dag af jeg fik et nyt liv, som jeg liver i dag. Da jeg ikke blevet mobbet og alle er åbnede og ærlig, for at spørge/sige igen, hvis de ikke helt var med på den eller forstå det jeg sagde. Fik også mere selvtidlig og troen på, at jeg kan godt, det jeg vil i mit liv og andre ikke kan bestemme i mit liv.

Det var min bedste oplevelse i mit liv. Så selvom, jeg ikke har fået en kernebarndom, som andre. Så har jeg fået, en kerneungdom efter min dag, som 13 året, Hvor jeg mødte min dør i det nye liv.

Bamse og Kylling i Øst krigen

Filmen på youtube, skal man se først. Før man skal læse Bamse og Kylling i Øst Krigen. :) 

http://www.youtube.com/watch?v=m6kfuztcq5I&NR=1

Bamse og kylling havde de sidste dage på kasernen, inden de skulle af sted, som soldater i frontlinjen i Øst krigen. Bamse og kylling tog hjem til Luna og Aske for at tag afsked med dem, så de holdte en kæmpe fest for Bamse og Kylling. Til festen var der boller, saftevand og rigtig mange pandekager, så der var nok til alle også til Lille ælling med baderingen. Bamse rejste sig op og holdte en tale for alle. ”Ej hvor er I søde og vi kommer til at savne jer rigtig meget” Rap, Rap lød der i baggrunden, hvor bamse forsætter med talen.
” Ja også fra Kylling”. Så kom dagen, hvor de stod i lufthaven og skulle af sted til Øst krigen i et Herkules fly. Bamse og kylling var meget spændte og nervøse, da bamse sagde til Kylling ” Åhhh det bliver så spændende for os to Kylling” Men man kunne se på Kylling, at det synes han ikke og svarede nervøst.  ”Baaamse baamse” Hvor imens han rystede med hovedet, hænderne og de små ben.  Bamse gik over til Kylling og gav et stort kram og sagde. ” Sååå Såå Kylling, skal nok gå” Så gik de sammen, ud til Herkules flyet og satte sig til rette med hjelm, skudsikker vest og våben på kursen mod Øst Krigen.
Efter nogle timer i luften landede de i det ukendte, som var soldaters område. Men Bamse og Kylling lå og sov endnu og mærke slet ikke, man landede. Det var indtil en rigtig sur oversergent, der stod foran dem og var helt rød hoved. Kylling vågnede ved at mærke, der stod en foran dem. Kylling fik hurtig øjnene op og så den sure oversergent og skubbede til bamse, imens Kylling sagde med bange stemme. ”Bamse Bamse! Vågn op, vågn op.” Bamse åbnede sine store øjne og fik hurtig fokus på, den sure oversergent der stod foran dem.
Bamse og Kylling kiggede med små hundeøjne på oversergenten og Kylling nåede kun at sige ” Åhh Åh” Det var før oversergenten råbte så meget, at han spyttede ud af munden på bamse bløde krop og Kyllings små bløde dun. ”Hvad laver I, sådan nogle blødsødende børnevæsler i dette land?” Der var stille i et stykke tid, før Bamse tørrede spyttet af ansigtet, rejsete sig op og forsvarede sig selv og Kylling. ”Hr. oversergent, synet godt nok, at du kan finde en krammertone til os.” ”Mig og Kylling er slet ikke blødsødende. Vi var i året, hvor du lærte dine første bogstaver og tal også den dag tissede i sengen første nat.” Oversergenten blev slet ikke sur mere, men mere helt flov i hovedet og var helt mundlam. Han fik kun nogle få ord ud af munden, som var et undskyld til Bamse og Kylling. Da oversergenten gik lidt efter, grinede Bamse og kylling til hinanden, og gik stolte ud af Herkules flyet med deres bagage.

Der gik nogle dage og uger, hvor der ikke sket noget særlig på det ukendt sted. Men en dag skulle Bamse og Kylling på patrulje med jægerkorpset, og der sket noget særlig den 23-Arpil i det ukendt feltlandskab.
Det var en dagen, ved formiddagen tæt på middagen. Det var den varmeste dag i flere måneder. Bamse og kylling havde det rigtig hårdt og svedte rigtig meget, så de drak næsten alt deres vand på en gang og Bamse sagde til Kylling. ” Hold da op Kylling, det er da rigtig varmt og kunne ønske mig, at vi sad hjemme og drak saftevand og spiste boller” Man kunne nemt se på kylling, at Kyllingen også ønskede det og kun svarede ”Kuk, Kuk Bamse”  Lige med et fingerklips efter røg den første bil i luften, og der blevet råbt over radioen. ”Føling føling front” Bamse og kylling var helt chokerede, men alligevel klar til kamp mod fjenden. Bamse og Kylling løb ud af bilen og hen til en bunk sandklipper for være i dækning, for ikke blive ramt af de onde mennesker. Efter en time skærp følingen mod fjenden, var der ikke endnu nogle der trak sig tilbage. Bamse og Kylling tænke slet ikke på det tidspunkt på Saftevand eller boller hjemme ved deres venner. Men de tænkte på de ting, de havde øvet på kasernen og det gjorde de alle sammen, som var med på patruljen. De stillede ikke spørgsmål til hinanden, men alt gik over radioen, som en leg eller på en øvelse. Der gik et lille stykke tid, før Bamse fik en ide, som bamse havde aldrig prøvet før, eller om den kunne lykkes for at få fjenden til at trække sig tilbage. Bamse sagde til Kylling. ”Bliv her og tag min sikring, er tilbage om lidt igen min ven” Kylling nikke og overtog Bamse sikring, hvor han affyret nogle få skyd.  Bamse løb hen over til delingsføreren og meldte sig med en mulighed for at fjerne fjenden. Delingsføreren tænkte lidt over den ide Bamse havde. Han nikkede til Bamse og sendte ham tilbage for at udføre missionen. Da Bamse kom tilbage og overtog sin sikring, sagde Bamse til kylling. ”Jeg har brug for din hjælp og få sikkerheden over mit liv mod fjenden” Kylling kiggede på Bamse med alvorlig øjne og så sagde Kylling, så modig Kylling nogensinde har sagt. ”Pap, skal nok for dig Bamse” Bamse tog en honningkrukke frem og gjorde den klar. Så så Bamse på Kylling og gav et nik til Kylling, hvor imens Kylling rejse sig for at skyde imens Kylling sagde ”GUk GUUUK GUUK” for at sikre Bamse. Bamse rejse sig og kaste honningenkrukken mod fjenden. Kylling og Bamse gemte sig igen og kiggede op mod himmel, der kunne de se tusindvis af bier, som fløj over dem og hen mod fjenden. Noget tid efter kunne man høre fjenden, de brokkede sig og de råbt ”AAAAvvvvv forbandede bier”. Det var den måde de fik fjenden væk på, så de kunne vende hjem til den ukendt område. Nogle dage efter, holdte de en mindehøjtid for de dræbte, men også til ære for Bamse og Kylling. Bamse og Kylling fik en medalje, for den store indsat de havde gjort for at redde alle sammen mod fjenden. Så kom dagen, hvor Bamse og Kylling skulle hjem igen fra det ukendt sted og flyv hjem, men denne her gang holdt Bamse og kylling øjnene åben hele vejen. (Man må selv tænke om, det var glæden for at være hjemme snart, eller om det var de ting, som Bamse og Kylling havde oplevet på vejen derned) De bliv modtaget af alle deres venner, og Luna sang en sang, som hedder ”velkomme hjem” Midt i sagen sagde Bamse til Kylling. ”Vi skal aldrig nogensinde af sted mere” og Kylling sagde ”Jeps Bamse” Du skal selv høre musikken, hvis du vil. Du må også godt lad være. 

http://www.youtube.com/watch?v=KHW6Wz4kHbo

           

Forfatter: Michael B. Nielsen