KAN MAN FÅ NYT LIV, END DET MAN HAR?

Hvordan kan jeg endelig skrive det her, så læserne, som er dig der læser dette her og nu. Kan få et billede og en forståelse ved den dag, hvor en lille dreng ved navn Michael bliv 13 år og følget at han havde fået et liv på ny.

Den bedste måde er nok at give læserne/dig et ” FLASBAG” i mit liv og det vil jeg gøre, så godt jeg kan huske.

Kan du huske Børnehaven de dejlige og fantastisk timer, som gik til dage og dage til måneder også måneder til år. Bare lege i sandkassen og lege hele dagen lang. Så sidst på eftermiddagen, kunne man se sine forælder der kommer og henter en med armene åbne. Prøv at glemme det billede og forstille, at du er mig den tid. Min dag starte med, at jeg skulle tidlig op kl. 6:00 og ikke noget morgenmad. Men i tøjet også bagpå min mors cykel, hvor jeg havde min lille brune bamse i min hånd og den anden lille stykke brød, som jeg kunne spise lidt af. Da jeg kom til min Børnehave, som hedder Fuglereden og lå ca. 8 km fra hvor jeg boede. Først der fik jeg rigtig morgenmad og kunne se min mor, som smuttede hurtig igen, for hun skulle på arbejdet inden kl. 7:00. Når kl. nærmer sig 7:00, kom alle de andre og jeg fik næsten altid mulighed for at lege max 30 minutter. Før der kom en taxachauffør, som der skulle kører mig til Odense. Der i Odense skulle jeg til taleundervisning, da jeg er født med et problem, som gør mig svært ved, at sige det jeg vil sige til personen. Så selv i mit hoved har det rigtig ord, men så når jeg siger det, er det altid forkert, når jeg åbnede min mund. Et sted inde i Odense, sad lille Michael, som var næsten 4 år og øvet ord, sætninger, billede sprog. Hvor imens, at alle de andre børn sad og hyggede sig, legede og tegnede mange tegninger til sine forældre. Jeg blev først kørt tilbage igen, fra Odense kl. 14 og var igen i fuglereden ca. 15 tiden. Der kunne jeg lege igen, men det var kun kort tid. Da jeg blevet hentede igen af min mor og nogle gange, skulle jeg få min mor til, at tag af sted igen eller tag ned og købe ind. Hvis man var i gang med hendes fødselsdagsgave eller ligne gave. Som de andre børn havde hele dagen til at få lavet, havde jeg kun 15 minutter for, at visse mine evner og kærlighed til min mor. Sådan gik det i mine år i børnehaven, men det skulle være værre, end det da jeg skulle starte i skolen.

Den første skoledag, skulle være hyggelig og der skulle man følge sine forældre og holde hånd med sin mor og far eller bare sin mor. For at følge sig tryk og glad for at se sin nye skole.

Michael var nu næsten 7 år. Der skulle jeg, også med en taxa, men min mor skulle ikke med. Da det kunne hun ikke pga. arbejdet (Der var heller ikke, nogle bedsteforældre eller ligne der kunne tag med) Så må Michael, igen tag af sted også på sin første skoledag. Skolen lå også i Odense, som hedder Ejbyskolen, som er del op i Høre-klasser, Tale-klasser og Alm. Folkeskole. Der kom jeg til skolen og blev sæt af. Der var mange folk der kiggede, da de så jeg var alene. Men jeg tog min nye skoletaske, som jeg var sammen med min mor over i Årup, for at købe den. (Jeg valgt den selv) Jeg gik forsigtigt, men også meget bange, i mod de folk jeg ikke kendte. Der kom en kvindelig lærer hen mod mig og sagde ”Hejsa med dig lille ven. Hvad hedder du” Jeg svaret stille Michael, men med dit taleproblem, forstod hun ikke det første gang, så jeg så ned i jorden. Da jeg ikke havde min mor, at følge tryk ved. Men hun fik det til sidst og hun spurgte om, jeg ikke havde mine forælder med, men jeg ryste på hovedet til hende. Men hun bukkede sig ned og sagde. ”Så skal jeg nok være det for dig i dag.” Så skal man tro, at det gik godt i skolen og lærer noget nyt hverdag og lege med de venner, som jeg fik igennem skolen. Desværre er der altid en mørk side, at gå i skole. (Nej det ikke lektierne) Men jeg bliv mobbet og det været i helt 7 år, den tid jeg gik i skole. Lige fra første klasse, hvor til jeg næsten skulle til at år til præst, for at blive konfirmeret. Selvfølgelig har man nogle gode oplevelser. Men jeg synet, bare det er mest de mørke sider, men husker mest. Jeg bliv både mobbet i skolen, taxa og der jeg kom fra. De der mobbede mig, kunne nemt finde på, at hive mine busker ned, for alle de andre eller sige, HVAD; HVAD! Prøv at snakke rigtig dansk. Så ham, jeg troede kunne stole på, grinte bare med de andre, hvor jeg løb væk og ønskede, at jeg måtte mistede mit liv.

Men den dag, jeg bliv 13, vendere mit liv helt på ny, ved ikke hvordan, jeg kan beskrive det. Det var et stærk lys, der skinnede lige mod mig og kunne se, at der var en dør eller en port, som åbnede sig for mig. Ved ikke om det var bare en drøm eller virkeligheden, da jeg kan huske det, også i dag. Det jeg husker er, at jeg gik ind til lyset og tror fra den dag af jeg fik et nyt liv, som jeg liver i dag. Da jeg ikke blevet mobbet og alle er åbnede og ærlig, for at spørge/sige igen, hvis de ikke helt var med på den eller forstå det jeg sagde. Fik også mere selvtidlig og troen på, at jeg kan godt, det jeg vil i mit liv og andre ikke kan bestemme i mit liv.

Det var min bedste oplevelse i mit liv. Så selvom, jeg ikke har fået en kernebarndom, som andre. Så har jeg fået, en kerneungdom efter min dag, som 13 året, Hvor jeg mødte min dør i det nye liv.